Economy

Omend mønter ser forskellige ud fra område til område, er møntfoden den samme i hele Kejserriget.

Kejserriget bruger 3 mønt-typer:

- Messing Penning – forkortes til "p"

- Sølv Skilling – forkortes til "s"

- Guld Krone – forkortes til "kr"

Der går 25 Penning på 1 Skilling, og 100 Skilling på en Krone. Kronen er dermed 2500 Penning værd.

x/y Penning Skilling Krone
Penning 1 25 2500
Skilling 1/25 1 100
Krone 1/2500 1/100 1

For en enkelt penning kan man få et krus øl på et værtshus eller en bid brød. For 5 penning kan man få mad og drikke til en dag, hvis man ikke er kræsen.

Udover Penningen, er skillingen også en anvendt mønt.

Kronen er en sjældenhed for den jævne befolkning. En bonde eller arbejder, vil formentlig aldrig få en Krone at se, og der vil uden tvivl blive stillet meget skeptiske spørgsmål, hvis almindelige mennesker disker op med en Krone.

Skat

Alle ejendomme beskattes med 10p om dagen, eller 300p (12s) om måneden. Overnatter flere end 4 i ejendommen, beskattes den med yderligere 7p per overnætter om dagen. Kroer med overnattende gæster, kan hurtigt komme op i høje beløber, og bordeller forsøger så vidt muligt at få deres gæster til at gå igen inden de tæller som en overnatning. Man kontrollerer ikke overnættende gæster hver nat, men laver stikprøvekontrol, og går ud fra, at det har været gældende hele måneden.

Al salg beskattes med ca 10% af salget. Som regel beskattes varerne ved ankomst til byen, men lokalt producerende beskattes efter overslag, og en "realistisk" vurdering om, at de har solgt for det erklærede beløb.

 

Det er ikke usædvanligt, at nye skatter dukker op eller forsvinder, alt afhængig af byens økonomi og adelens indbyrdes aftaler. I Altdorf indførte man eksempelvis en beskatning på antal vinduer i borgernes ejendomme.

Kan man ikke betale sin skat når den opkræves, bliver man påtvunget samfundstjeneste, hvilket er hårdt fysisk arbejde, og ofte indebærer træfældning, da Imperiets skove vokser hurtigt og er en konstant trussel for vej- og vandfærdsel.
Samfundstjenesten varer indtil man har betalt sin gæld tilbage i rater á 6p om dagen, men det kan tage lang tid, da man stadig er skattepligtig mens man udstår sin tjeneste.

Eksempler på priser (vejledende)

Overnatning

Billig overnatning på kro (fællesareal uden privat værelse) – 5p
Eget værelse - 15p

Mad

Brød (800 g) – 6p
Krus med billig øl (varierende mængde) – 1p
Krus med øl af middel kvalitet (varierende mængde) – 3p
Tønde med billig øl (ca 60 liter) – 120 Penning (4s, 20p)
1 Dusin æg – 3p
1 levende kylling – 5p
5 saltede sild - 5p
500g diverse tørret frugt – 7p
200g saltet/tørret kød – 7p
200g fersk kød – 15p
200g ost – 3p

Varer

Mel (sæk), til 45 brød – 135 Penning (5s, 10p)
Korn (sæk), kan males til 1 sæk mel – 100 Penning (4s)
1m uldstof (dårligste kvalitet) - 2s
1kg jern (jernbarre) – 10s

Våben/Værktøj

Sværd (nyt) – 200s (2kr)
Daggert/dolk/stor kniv – 25s – Bruges i mange professioner til at skære ting, men også som stik-våben

Rustning og beklædning

1 sæt Tøj (uld) – 10s
1 sæt læder-rustning – 35s
Ringskjorte – 200s (2kr)

Economy

Wolfenburg Krøniken andr_larsen andr_larsen